Background Image

Registrer din e-mail

Voldsomt stigende omkostninger til porto og forringelser i postsystemet gør at vi i stigende grad bruger e-mail til udsendelse af breve og andet materiale til vores kunder. 

Flere af vores kunder har valgt at gå helt over til digital kommunikation, og da vi i forvejen arbejder med helt digitale arkiver, er vi meget glade for denne udvikling. Samtidig oplever de fleste at det er en bedre service at modtage materiale og korrespondance elektronisk.

Hvis vi skal kommunikere har vi brug for din e-mailadresse og vi beder dig meddele os denne på linket nedenfor.

Registrer din e-mail her!

Spørgsmål og svar vedr. brug af e-mail

Hvad bruger i min e-mail til? Modtager jeg reklame?

Nej - du modtager ikke reklame fra os. Vi bruger udelukkende mail-adressen på linje med din fysiske adresse til at sende de almindelige skrivelser der følger af den daglige administration.

Skal I have min e-mail? Har jeg pligt til at aflevere den?

Det kommer an på situationen! Bor du i en ejer- eller andelsboligforening, som har besluttet at man anvender elektronisk korrespondance til medlemmerne, er svaret umiddelbart ja. Du har dog mulighed for at fravælge denne pligt, hvis du aktivt tager kontakt til administrator og meddeler det. Er du erhvervslejer og er dette aftalt i din lejekontrakt, så er svaret ja. Mange af vores foreninger indfører, for at spare porto og lette kommunikationen, krav om elektronisk kommunikation. Dette fremgår af vedtægterne. Har foreninge en vedtægtsbestemmelse om at ejer/andelshaver skal meddele os en e-mailadresse, så er det her du kan gøre det. 

Hvorfor bruger I ikke e-Boks?

Det ville vi også gerne, men der er nogle problemer. Vores IT-systemer kan godt sende til e-boks, men det kræver at vi har alle beboeres cpr-nummer og det er i praksis ikke muligt at få. Mange beboere er meget private omkring deres cpr-nummer og det har vist sig vanskeligt at indsamle i tilstrækkelig grad til at vi kan anvende denne løsning. Vi bruger i stedet almindelig e-mail.  

Opdater jeres vedtægter til digital kommunikation

Har din boligforening ikke vedtaget noget om elektronisk korrespondance, så kan vores artikel om hvordan man indretter vedtægterne til dette, måske være relevant. Læs den her!