For nogle år siden rejste flere deklarationsejendomme tvivl om lovligheden af, at Københavns kommune fortsat håndhævede de gamle tilskudsdeklarationer fra omkring 1920. Deklarationerne betyder, at lejligheder i disse ejendomme skal handles til meget lave priser – langt lavere end alle andre andelsboliger, og Københavns kommune tog dengang initiativ til at få ændret lovgivningen i 2009, således at kommunerne fik mulighed for at finansiere et frikøb af deklarationsejendommene.
Det er meget dyrt for andelsboligforeninger at frikøbe sig, for hvor andre ejendomsejere bare skal tilbagebetale det tilskud, som man fik for ca. 100 år siden tilbage, så skal andelsboligforeninger frikøbe ejendommen på grundlag af dens nuværende handelsværdi.
Lovgivningen, som Københavns kommune tog initiativ til at få gennemført, giver mulighed for at kommunen kan give andelsboligforeningerne kredit, og så betales frikøbsbeløbet til kommunen efterhånden som de enkelte andelsboliger sælges.
Tilskudsdeklarationerne er i dag et stort problem for de berørte andelsboligforeninger – ikke fordi priserne på andele bliver fastholdt på et meget lavt niveau, men fordi foreningerne på grund af deklarationerne ikke kan optage realkreditlån af betydning. Realkreditinstitutterne vil ikke belåne ejendommene ud over den oprindelige værdi og efterfølgende forbedringer. Det betyder, at helt almindelige arbejder som tagudskiftning eller udskiftning af rør ikke uden videre kan lånefinansieres, selvom ejendommene er stort set gældfri.
Der er ikke nogen andelsboligforeninger, der har frikøbt sig efter at lånemuligheden er blevet indført, men nu har den første forening søgt Københavns kommune om frikøb og lån til dette.
I den forbindelse har Københavns kommunes Teknik- og Miljøudvalg truffet en principiel beslutning om ikke at yde lån til frikøb. Beslutningen er nærmere beskrevet her:
Argumentet er tilsyneladende, at man ønsker at fastholde et udbud af billige boliger. Dette er en illusion, da andelsboliger i deklarationsejendomme aldrig bliver udbudt, men stort set altid går i arv indenfor familien.
Vi mener, at lovændringen i 2009, der gav mulighed for lån til frikøb, var af afgørende betydning for at Højesteret i sidste ende valgte at godkende kommunens fortsatte håndhævelse af tilskudsdeklarationerne. Lovændringen blev til på Københavns kommunes initiativ, mens sagen verserede.
Nu vælger kommunen så efterfølgende at lægge sig fast på en praksis, hvorefter man ikke vil yde lån til frikøb, selvom dette medfører fortsatte og stigende problemer med vedligeholdelse af ejendommene.
Vi må således konstatere, at Københavns kommune endnu engang vælger ikke at gøre livet lettere for de tusinder af borgere, der bor i disse ejendomme.