Vi har tidligere skrevet om håndværkerfradraget og de muligheder der var for anvendelse heraf. Ordningen har flere gange være forlænget men ser nu ud til, at have nået sin udløbsdato.

Når februar slutter, er det ikke længere muligt at udnytte det personlige håndværkerfradrag på kr. 15.000.

Har man fået foretaget arbejder i 2015 som som berettiger til håndværkerfradraget, er sidste chance derfor at man betaler arbejdet med udgangen af februar måned 2016. 

I denne sammenhæng skal det også oplyses, at det er et krav, at det af fakturaen fremgår på hvilken dato arbejdet har været udført i 2015.  

Der gives kun tilskud til arbejdsløn og ikke for materialer og lignende.

Se også vores tidligere artikler herom under nedenstående links.

http://www.administrationshuset.dk/nyheder/oekonomi/vis/article/boligjobordningen-haandvaerkerfradraget-er-genopstaaet/

Fradraget gives op til kr. 15.000 til hver person over 18 år i husstanden. Børn over 18 år kan kun benytte fradraget i det omfang de har haft en reel indkomst og at de samtidig selv har betalt for arbejdet.