Negativ rente er nu en realitet for vores kunder

Der har i medierne været tale om negative renter gennem noget tid. Det har mest handlet om realkredit og bankrenter, som ikke har praktisk betydning for almindelige mennesker, men nu rammer den negative rente vores foreninger og investeringskunder på de almindelige bankkonti!

Rent praktisk er vi blevet varskoet, at ”store indskud” vil blive afkrævet negativ rente, og vi oplever at man , selv ved aftaleindskud kan have svært ved at opnå et positivt afkast.

Vi har forleden udbudt 15 mio. kr. til placering på aftaleindskud og er blevet tilbudt -0,20% ved binding i 12 md og +0,05% ved binding i 24 måneder. For 6 måneder siden, da vi bad om tilsvarende tilbud, blev vi tilbudt 1,25-1,50% ved 24 md. En af vores store ejendomme med mange penge på kontoen er blevet varslet -0,50% af indestående over 10 mio. og vi har fået indikationer på negativ rente på indestående ”over et par millioner”.

Nationalbanken har dog gjort lidt for at afbøde den negative virkning af disse renteforhold. Banken har udvidet ”folierammen”, som er det beløb, som bankerne må indskyde i Nationalbanken til 0 %, dvs. uden at betale den negative rente. Folierammen blev udvidet d. 23. marts fra 145 mia. kr. til 173 mia kr. Det er dog vanskeligt at sige om de negative renter er et forbigående fænomen, eller om det er noget vi skal vende os til.

Kan det virkelig være rigtigt?

Mange mennesker har vanskeligt ved at forstå, hvordan man kan have en negativ rente, og det lader sig ikke let forklare. Grundlæggende skal man forstå at 0 blot er et arbitrært punkt på rentekurven. Renten kan gå op og ned, også hen over nul. Alternative pengeanbringelser som guld eller kontanter er heller ikke gratis at opbevare og forsikre. Hvis der er rigtig mange penge i omløb – som skal placeres – og der ikke er placeringer nok, er der et problem. Lige nu er udbuddet af penge meget stort. Pengene strømmer til Danmark, fordi vi er en ”sikker havn” og pengene skal helst placeres så kort som muligt, så de er hurtige at trække ud igen. Derfor kan de ikke bare placeres i lange realkreditobligationer, fast ejendom eller lånes ud til virksomheder og private bankkunder. Nogle penge bliver selvfølgelig placeret i andre aktiver, og priser på disse bliver derfor også presset op, men grundlæggende er der ikke aftagere nok til alle de penge der i landet. Når der således er stort udbud og lille efterspørgsel, så driver det ”prisen på penge” ned, og renten er prisen på penge.

Det kan synes underligt og frustrerende, men man kan finde trøst i to ting. Dels er inflationen meget lav. Under 1 %, så pengene taber i det mindste ikke så meget værdi. Og så må man håbe, at nogle af alle de penge, der søger placering og afkast, stille og roligt finder ud i erhvervslivet og skaber nogle jobs og noget vækst.

Hvad betyder det så for vores kunder?

Grundlæggende betyder det, at man som hovedregel skal undgå at have store summer penge stående i banken, samtidig med at man har gæld. Har man frie midler, så er den bedste placering at man laver ekstraordinære afdrag på sine lån. Selv om rente på realkreditlånene også er lav, så opnår man på denne måde, et godt (positivt) afkast i form af sparet rente. Skal man bruge pengene om et år eller to, så låner man pengene igen til den tid.

Dette er en hovedregel. Undtagelsen er typisk den situation, hvor foreningen kan have svært ved at låne penge igen.

Hvad gør Administrationshuset?

Vi holder øje med jeres likvide midler og prøver at reducere dem mest muligt. Dertil er vi netop ved at genforhandle en række bank- og realkreditaftaler, så vi forhåbentlig kan få sænket satserne på fælleslån og driftskreditter. Dertil har vi også en vis succes med at holde bidragssatserne på realkreditlån nede på vores lavt belånte og veldrevne foreninger og endog fået sænke bidraget flere steder. Nye banklån til foreningerne (nye byggekreditter og fælleslån) kryber sig nu ned omkring 4 % i rente på større kreditter/fælleslån. Attraktive vilkår gælder også de private andelsboliglån, hvor renten på de gode lån ligger mellem 3,5 % og 4,0 %.

Vi forventer, at fortsætte denne proces, således at vores kunder får de bedst mulige vilkår.

Til slut reflekterer vi over baggrunden for denne lidt underlige situation. Baggrunden er, at man prøver at presse økonomien i gang – primært ude i Europa, men også i Danmark. Det gør man ved at skabe gode vilkår for at investere – blandt andet ved at lån bliver meget billige.

I boligforeninger, der har gode lånemuligheder, gælder dette naturligvis også. Det er derfor også interessant at se på, hvilke investeringer man kan foretage i foreningen. Det kan både være investeringer, som giver et kontant udbytte, som f.eks. LAR (lokal afledning af regnvand) eller projekter, som forbedrer ejendommen og dermed gør boligerne mere værd, som f.eks. altaner og elevatorer. Der er mange muligheder, og foreningerne kan også gøre deres ”borgerpligt” ved at finde gode egnede projekter, der kan betale sig, og som er med til at sætte gang i hjulene. Det vil vi også gerne hjælpe til med.