Flex-auktionerne er afsluttede med ny rekord lav rente. Dette er dejligt, men det rejser en række forhold som låntagere i korte lån skal være opmærksomme på. Men først lidt om resultatet.

Renten på F1 landede lidt forskelligt i de forskellige institutter, men generelt omkring 0,15%-0,17%. Dertil kommer så en varierende kursskæring fra institut til institut, men over en bred kam ser vi F1-renter under 0,5%! Rentekurven for RD’s F-lån ser samlet set ud som følger:

Kontantlånsrente      Lån med afdrag        Lån uden afdrag
FlexLån® F1                            0,46%                0,45%
FlexLån® F2              0,46%                0,45%
FlexLån® F3              0,69%                0,68%
FlexLån® F4              0,97%                0,96%
FlexLån® F5?              1,29%                1,29%

Kilde: www.rd.dk

Som det fremgår er rentekurven utrolig flad. Det vil sige at der er meget lidt forskel mellem de helt korte F1 og de mellemlange F5-lån. Det koster således kun 0,83% at sikre sin rente i fem år. Reelt er denne del af rentekurven altså faldet og det er blevet billigere at låne i kort rente.

Vigtigt er det imidlertid at vi, samtidig med denne udvikling, ser en tendens til at den lange rente ser ud som om den ligger en smule mere fast – det sidste halve år mellem 3,5% og 4,0%. De lange renter er således stadig meget attraktive, med en kurs i dag på 99,6 på 3,5% fast rente 30 år, men rentefesten foregår altså primært i den lave og usikre del af kurven.

Ny normal?

Den meget lave rente har stået på så længe nu at den er ved at begynde at ligne en ny normalitet! I praksis gør dette at vores foreninger og private husstande stille og roligt indretter deres økonomi efter denne normalitet og ikke det som vi betragter som en mere realistisk normaltilstand, med en F1-rente på 3-4%.

Den vedvarende lave rente rejser naturligvis spørgsmålet om en rente under 1% måske ER, en ny normalitet og man godt kan indrette sig efter det. Det mener vi ikke. Ikke fordi vi mener at kunne sige at renten vil stige på kort sigt, men fordi vi mener at kunne se at den aktuelle rente stadig primært skal ses i lyset af den økonomiske krises manglende vækst, de aktuelle pengepolitiske tiltag fra centralbankerne og en kapitalflugt til danske realkreditobligationer – med andre ord, ikke en stabil, normal tilstand nogen egentlig ønsker sig permanent. Dertil kommer at vi jo skal huske, at sidst man begyndte at tale m en ”ny normalitet”, var kort før finanskrisen brød ud i lys lue!

I den forbindelse er det også vigtigt at huske på, at inflation altid vil drive renterne opad, og mange af de tiltag, der er foretaget under krisen er inflationsskabende – i hvert fald, når man følger den gamle kogebog. Hvis renterne holder sig meget lave over en meget lang periode, er vi inde i noget, som må betegnes som et japansk scenarie.

Uændret anbefaling

En ny normaltilstand er derfor efter vores bedste overbevisning en fiktion, og man skal altid være klar til at vende tilbage til den gamle normal igen, og helt grundlæggende må man ikke glemme, at når man belåner fast ejendom med korte lån, er der tale om et mismatch. Aktivet i sig selv er en lang pengeanbringelse, og lånet er kort. Dette betyder risiko, og man kan godt tåle en vis mængde risiko, men der er også konkrete grænser for hvor megen risiko man bør og skal tage.

Vores opfordring til vores kunder, foreninger, investorer og private boligejere, er spåledes stadig at man holder fast og indretter sin økonomi efter at kunne svare en rente på ca. 4%! Så længe man er i korte lån (F1-F3) så sparer man rigtig mange penge man kan bruge til afvikling, så man skylder mindre når renten en dag stiger. Samtidig har man til hver en tid muligheden for, uden eller med en beskeden ydelsesstigning, at kunne rykke over i fastforrentede lån.