Fra 1. januar 2006 skal individuelle ejerlejlig­heder ikke længere energimærkes. I stedet skal hele ejendommen energimærkes.

Det er omkostningsbesparende for den enkelte ejerlejlighedsejer og giver en bedre kvalitet i energimærkningen. Men samtidig stiller det følgende krav til alle ejerforeninger:

- For alle flerfamiliehuse med ejerlejligheder uanset størrelse skal ejerforeningen stille en gyldig energi­mærkning til rådighed for ejere, der øn­sker at sælge eller udleje deres lejlighed.

- Desuden skal alle ejendomme over 1.000 m2 med ejerlejligheder mærkes regelmæssigt mindst hvert 5. år.

I en overgangsperiode fra 1. april til 31. august 2006 kan energimærkningen foretages såvel efter den gamle ordning som den nye ordning.

Dette indebærer, at næsten alle ejerlejlighedsejendomme nu skal energimærkes på ejerforeningens foranledning. Da det nye energimærke samtidig er ret omfattende, betyder det, at ejerforeninger skal til at budgettere med en ny fast 5-årig omkostning.

De mindste ejendomme (under 1.000 m2) kan dog vente med energimærkningen til at der skal sælges en ejerlejlighed.

Man kan få en pris på energimærkning hos Din Ejendom