Den 1. juli 2009 træder der nye regler i kraft om energimærkning af andelsboligforeningsejendomme.

Det bliver lovpligtigt for overdrageren af en brugsret til en andels- eller anpartslejlighed at sørge for at der foreligger en energimærkning ved overdragelsen, jf. bkg. 1209 af 13. december 2005 (ikrafttrædelsesbekendtgørelsen) og senere ændringer.
Reglen kan ikke fraviges til skade for erhververen. Dvs. energimærkningen skal foreligge ved overdragelsen.

Der kan læses om dette i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser § 8. Det fremgår af § 8, stk. 2 at erhververen er berettiget til at lade energimærkningen udføre for overdragerens regning inden for en "rimelig frist".
Med "rimelig frist" tænkes på en periode på 6-12 måneder. Endvidere kan overdrageren kræve at andelsboligforeningen stiller en gyldig energimærkning til rådighed, jf. § 8, stk. 4.

Det er således i sig selv lovpligtigt at energimærkningen foreligger ved overdragelsen. Hvorvidt dette påvirker handlens indgåelse kan FEM-sekretariatet ikke udtale sig om. Dette må bero på parternes aftale. Den manglende energimærkning ved overdragelse er ikke sanktioneret direkte i lovgrundlaget for energimærkningsordningen, men såfremt en regelmæssig energimærkning ikke bliver udført, kan Energistyrelsen opkræve bøde herfor, jf. § 46 i bkg. 1294 af 13. december 2005 om energimærkning af bygninger.

Hvis jeres ejendom er større end 1.000 m2 er den underlagt kravet om regelmæssig energimærkning. Dette betyder, at energimærket skal laves hver 5. år.

Dette indebærer, at næsten alle andelsboligforeningsejendomme nu skal energimærkes på andelsboligforeningens foranledning. Da det nye energimærke samtidig er ret omfattende, betyder det, at andelsboligforeninger skal til at budgettere med en ny fast 5-årig omkostning.

De mindste ejendomme (under 1.000 m2) kan dog vente med energimærkningen til at der skal sælges en andelsbolig.

Man kan få en pris på energimærkning hos Din Ejendom