Det konservative Folkeparti er fremkommet med et politisk forslag om at afskaffe ejendomsskatterne, dvs. både grundskatterne og ejendomsværdiskatten. I stedet vil de indføre en avancebeskatning, når boligerne blev solgt og afskaffe rentefradragsretten.

Det er et interessant forslag, og vi hilser forslaget velkomment, fordi det er et fordelingspolitisk forslag. Det er altid godt at diskutere, hvordan skatterne skal opkræves. Det er en vigtig politisk diskussion, for det er jo ikke ligegyldigt, hvem der skal betale de skatter, der nu engang skal betales.

Selvom det er godt at få en debat om forslaget, må vi dog også straks tilstå, at vi er imod forslaget.

Forslaget

Efter forslaget skal boligejerne – og andre ejendomsejere – ikke betale ejendomsskat eller ejendomsværdiskat. Det vil spare dem for ca. 36 milliarder, som herefter mangler i skatteprovenu.

Omkring halvdelen af de penge skal komme ind ved at rentefradraget afskaffes, mens yderligere 10 milliarder kroner skal komme ind ved at boligejere, herunder også andelshavere, skal betale skat af den værdistigning, som de har på deres bolig. Ifølge forslaget skal der være mulighed for ”carry over”, dvs. at hvis man køber en ny bolig til samme eller højere pris, så kan man tage avancen med over i den nye bolig. Modsat bliver man beskattet af en del af avancen, hvis man køber en billigere bolig.

Sidste del af forslaget går ud på, at der bliver givet en mindre støtte til førstegangskøbere i de første 5 år af deres ejertid.

Forslaget er delvist ufinansieret. Der mangler ca. 9 milliarder som skal findes via tilbageholdenhed i offentlige udgifter, og det kan vi ikke forholde os til. Vi vil naturligvis – ligesom alle andre – gerne betale mindre i skat, men man kan jo ikke forholde sig til sådanne ikke konkretiserede besparelser. De kan være fornuftige – eller fuldkommen vanvittige – vi ved det ikke, når vi ikke kender dem.

Vindere og tabere

Hvis vi ser bort fra den ufinansierede del af forslaget, så vil det jo altid være sådan, at når man lægger skatterne om, så tager man fra nogen skatteborgere og giver til nogle andre. Det er i den forbindelse interessant at se på, hvem man tager fra, og hvem man giver til.

Herudover kan tilrettelæggelsen af skattesystemet have effekter på prisdannelsen for fast ejendom og enkelte personers mulighed for at købe eller sælge bolig.

Forslaget vil være til fordel for boligejere, der ejer dyre huse med høj ejendomsskat, og som ikke har gæld af betydning. Det betyder, at især ældre mennesker, der har tilbagebetalt deres lån vil opleve en skattelettelse. De kan blive boende længere tid i deres dyre huse uden at blive presset ud af skattebyrden. I det nuværende system oplever de, at deres boligforbrug har en løbende pris, og det er navnligvis den, som de Konservative oplever som uretfærdig, fordi boligen jo er købt og betalt.

Den fordel, som især ældre boligejere vil opleve, bliver formentlig også omsat til kapitalgevinster, da den sparede skattebetaling giver boligkøberne mulighed for at betale mere for husene. Ejendomsmarkedet er i et vist omfang styret af, hvad køberne er i stand til at betale, og hvis de kan betale for et større lån, når der ikke skal betales skat, så ender husene med at blive dyrere.

Tanken er herefter, at det offentlige får penge ind ved ejendomsavancer.

Hvis det bliver billigere at beholde og benytte en dyr ejendom, må man også forvente, at de ældre boligejere vil være mindre tilbøjelige til at tilpasse deres boligforbrug efter deres behov. Der er jo ikke nogen større udgift forbundet med at blive boende i det store hus. Samtidig vil avancebeskatningen ved salg nok også i sig selv være en faktor, der hæmmer lysten til at flytte til billigere bolig.

Det vil igen være med til at presse boligpriserne yderligere i vejret.

Kapitalgevinster er i sig selv ikke skidt, men når boligerne bliver dyrere, så går det ud over de unge, der er på vej ind på boligmarkedet. Det er jo dem, der skal betale for de dyre huse.

Når man ovenikøbet vil finansiere de manglende ejendomsskatter ved at fjerne rentefradragsretten, rammer man de unge, der er afhængige af at låne til deres første ejendom, dobbelt hårdt.

Det manglende rentefradrag vil naturligvis gøre det dyrere at låne, og dermed begrænse de potentielle værdistigninger på ejendomme. Det vil dog ramme skævt, da unge boligkøbere er afhængige af lån for at købe deres bolig.

Det konservative Folkeparti skriver da også direkte i forslaget, at skattesystemet ikke bør tilskynde til gældsstiftelse, og det er jo noget af en politisk deklaration. Man vil gøre det sværere for dem, som ikke har andet end deres indkomst, mens det bliver tilsvarende lettere for dem, der allerede har en formue.

Gæld er ikke af det onde

Vi har den grundholdning, at gæld ikke er skidt. Man skal selvfølgelig låne med omtanke, men det finansielle system tilfører samfundet stor værdi og det er naturligt at ikke formuende mennesker (som der jo er flest af) låner tidligt i livet og betaler tilbage med årene. Et godt og effektivt finansielt system er en forudsætning for den velstand, som vi kender i samfundet i dag. Det danske realkreditsystem, der er flere hundrede år gammelt, er et glimrende eksempel på dette. Det tror vi også, at Det konservative Folkeparti er enig i.

Mange lån bliver også brugt til at investere i ejendomsmassen, således at denne bliver mere tidssvarende og mere energivenlig. Ved at fjerne rentefradragsretten, fjerner man også et incitament til at investere i ejendomsmassen.

Den meget normative udmelding om, at ”skattesystemet ikke bør tilskynde til gældstiftelse” dækker således over et ønske om en samfundsmæssig omfordeling, hvor de værdier, der ligger i fast ejendom, bliver beskyttet bedre.

Vi mener nok, at denne beskyttelse kommer på bekostning af dynamik i samfundet, og det er i bund og grund skidt.

Samtidig skal man også huske på, at skatteindtægterne skal komme et sted fra, og her er fast ejendom faktisk ikke noget dårligt skatteobjekt. Fast ejendom kan ikke flytte til udlandet, og det er svært at snyde med, så på den måde kan det være et mere retfærdigt skatteobjekt end så mange andre.

Rammer specifikt andelshavere

Forslaget vil ramme andelsboligejere særlig hårdt. Ejendomsskatterne på de byejendomme som andelsboligerne ligger i er relativt lave, da andelshavere ikke betaler ejendomsværdiskat, og besparelsen ved bortfald af disse ejendomsskatter er dermed mindre end for andre boligejere. På den anden side mister andelshaverne efter forslaget den fulde rentefradragsret for deres andelsboliglån, som er forholdsvis høje i forhold til realkreditlån, samtidig med at de skal til at betale skat af avancen ved salg af deres andelsboliger. Endelig – men det er nok heller ikke andelshaverne de konservative har haft i tankerne med dette forslag.

Vi hilser som sagt forslaget velkomment, fordi det er et politisk forslag, og det er fint at diskutere politik.

Vi må dog bare konstatere, at en politik, der går ud på at beskytte de ældre boligejere på bekostning af de unge, der er på vej ind på boligmarkedet, så er det ikke en politik, som vi går ind for.