Rentetilpasningen for F-lån kører i øjeblikket og der sættes igen nye rekorder. I medierne omtales det som en ”rentefest” og aviserne udpeger ”Kanonlån” og ”Superlån”. Der er primært fokuserer på de lave ydelser og situationen opfattes grundlæggende som positiv - Få taler om baggrunden for de lave renter og deres holdbarhed og hvilket risikobillede vi har netop nu. Det ser vi nærmere på i denne rentekommentar.

Realkredit Danmark har netop afsluttet auktionen over Flexlåns-obligationer pr. 1. januar 2017, og resultatet blev følgende:

  • F1-lån, ny rente 0,0 %
  • F3-lån, ny rente, 0,07 %
  • F5-lån, ny rente 0,41 %

Reelt set bliver F5-lånet dog det billigste, da forhøjet bidrag og kursskæringen gør F1 og F3  dyrere i gebyrer.

Alle flexlånere kan se frem til endnu en periode med rekordlave renter, selvom de ikke er helt så lave, som de så ud til for et par måneder siden.

Samtidig ligger de to lange obligationer, 2 %, 2047 i henholdsvis 96,40 og 94,84, (med og uden afdrag). Det betyder, at 2,5 % obligationen er åbnet igen til begge lån, og den ligger nu i 98,68 og 99,98. Det er fantastiske kurser, og der er derfor ikke megen tvivl om, at 2,5 % obligationerne er dagens anbefaling, når det gælder fastforrentede lån.

Store rentespring og stor usikkerhed

Vi har i Danmark set en mindre rentestigning, som er fremkaldt af amerikanske rentestigninger, der igen er fremkaldt af Donald Trumps udmeldinger om øget offentligt forbrug – og dermed gældsætning. De sidste dage har det dog været lidt uklart, hvilken vej renterne bevæger sig. Det er som om stigningerne er stoppet.

Det er kompliceret, og det er rodet. Kort før det amerikanske valg faldt renten, fordi Donald Trump stod bedre i meningsmålingerne, og markederne troede, at det ville lede til recession.

Men helt grundlæggende er der ingen, der aner, hvor vi er på vej hen. Hvis Donald Trump sætter det offentlige forbrug i vejret, risikerer han at fremprovokere inflation. Hvis Republikanerne omvendt stopper for det, så kan vi få stagnation og deflation. Den europæiske situation er ikke meget klarere. Briterne har ikke nogen klar plan for at forlade EU, og det er fælles for de nationalistiske kræfter, der skyder frem rundt omkring, at de ikke har nogen særlig klar økonomisk politik.

Det betyder, at vi ikke kan pege på en entydig retning. Når vi ikke engang ved, hvilken politik, der vil blive ført, er det unægtelig svært at forudse, hvilke indvirkninger den kan have på renteniveauet.

Vi må i stedet pege på, at der er risiko for voldsomme udsving – til den ene eller den anden side. Vi ved ikke om de kommer, eller hvorfor de skulle komme. De meget dramatiske politiske udmeldinger, som er kommet fra Donald Trump, konsekvenserne af Brexit, der ikke rigtig er kommet endnu, og risikoen for at der kommer en mere udtalt nationalistisk dagsorden i flere europæiske lande, betyder at vi må vurdere risikoen for ”a change of game” som forhøjet.

Det mest sandsynlige er ikke det mest interessante

Lige nu prøver alle lande at holde de korte renter lave ved at sætte centralbankernes styringsrenter lavt, og samtidig at presse de lave renter op ad rentekurven ved at opkøbe værdipapirer i markedet (QE). Det kan der hurtigt blive lavet om på. 

Når risikoen stiger, så stiger behovet for forsikring også, og det relevante spørgsmål i dag er derfor: Hvilke renteudsving har vi råd til at tage, og hvilke udsving skal vi forsikre os imod?

Inden vi lader champagnepropperne springe for at fejre de nye lave flexlånerenter, skal vi derfor stille nogle ubehagelige spørgsmål:

  • Hvad sker der, hvis renten stiger til 5, 6 eller 7%?

Det er ikke en høj rente historisk set, men det er meget højt i dagens lys. Hvis man ikke har råd til den stigning, så skal man overveje, om man har brug for en forsikring i form af mere fast rente. ”Systemet” er i dag nogenlunde tryg ved en rentestigning fordi kreditgivningen er strammet. Det betyder at boligejerne måske nok kan blive boende ved en højere rente, men huspriserne vil falde, mange kan blive teknisk insolvente og det vil påvirke forbruget og dermed konjunkturerne. Mister man sit job, pga. en recession, så kan ydelsen også blive et problem.

  • Hvad sker der, hvis renten falder til -3 %?

Det lyder helt vildt, og for mange vil det være en fest. Det vil dog have store negative konsekvenser for halvlange og lange inkonvertible lån, hvor låntagerne vil opleve formuetab, ligesom de fleste også vil opleve, at deres pensionsopsparing vil blive truet.

Ovenstående scenarier er måske ikke de mest sandsynlige, men de er sandsynlige og ubehagelige nok til at vi anbefaler at man forholder sig til dem og måske forsikre sig imod dem via øget renteafdækning!

Overvej øget renteafdækning

Man skal huske, at når man køber en forsikring så er det for at sikre sig imod en skade, som KAN opstå, og som vil have alvorlige økonomiske konsekvenser - hvis den opstår. Man køber ikke en forsikring fordi man regner med at skaden opstår! Man køber ikke en brandforsikring, fordi man regner med, at der vil gå ild i ens hus, og man bliver ikke ærgerlig når præmien ikke udløses.

For renteafdækning har folk det med at tænke anderledes. Mange køber renteafdækning når de tror renten vil stige. Dette er en farlig strategi. Man skal ikke købe forsikring i form af en fast rente, fordi man tror, at renten vil stige. Det er jo ren spekulation. Man skal i stedet købe en rentesikring, fordi der er mulighed for at renten stiger, og fordi den økonomiske konsekvens af en stigning vil være så stor, at man har behov for forsikringen!

Vores anbefaling er derfor nu, at kunder med middel til høj gældsætning, bør vurdere om det er det rigtige at gå over i fast rente. Anbefalingen er dog ikke ubetinget, da man altid skal foretage en konkret vurdere af risikoen i forhold til betalingsevnen, ejendommens værdifasthed, mulighederne for risikoafdækning og prisen for risikoafdækning. Vi er naturligvis behjælpelige i disse overvejelser.